Det er gode tider hos Mojang, udviklerne bag det evigt populære Minecraft. Ifølge Financial Times har spillet nu skrabet over $80 millioner sammen til Mojang, hvilket og må siges at være enormt flot, taget det lille udviklerhold i betragtning. Minecraft er indtil videre blevet downloadet over 25 millioner gange, hvoraf de fleste selvfølgelig var den gratis alpha. Den betalte version af spillet ligger “kun” på fem millioner – hvilket også er rasende flot. De positive tal vil dog uden tvivl blive banket godt opad den kommende tid. For Mojang har fået en aftale i stand med LEGO, og den 9. maj lanceres Minecraft både til iOS og til Xbox Live Arkade. Successen vil formentlig ingen ende tage. Og det er fuldt fortjent.

7 KOMMENTARER

  1. Og der findes da allerede en Minecraft app til iOS? Ikke at jeg har prøvet hverken den eller desktop versionen, så den bare.

  2. #3 Ja, jeg er også lidt i tvivl om, om der er tale om en “fuld” version af minecraft til iOs her d. 9/5. For som du rigtignok siger, findes minecraft til iOs, omend det er en noget skrabet udgave.

    EDIT: Og hvornår var alphaen gratis? Så vidt jeg husker, var den bare til halv pris ift. nu.

  3. Jeg har da betalt for 2 styks minecraft da det var i Alpha?
    € 9,95 ved Alpha, €14,95 ved beta og siden release (1.0) har prisen været €19.95.

  4. Og det er 80$ millioner for meget, det har potientiale til at være et sjovt spil. faktum er at det er det bare ikke. det er røv sygt. Og nu kan han så bare købe alle dem der faktisk laver gode ting til det.
    Der er jo nærmest folk der tilbeder ham som en gameing gud.