Vi har igennem de seneste måneder beskrevet de vanskeligheder som Midway befinder sig i for tiden. Firmaet har den seneste måned været ganske alvorligt truet af lukning og nu har man lanceret en redningsplan. Midway vil afskedige en fjerdedel af deres ansatte og samtidig aflyse en række kommende spilprojekter i 2010 og 2011. Midway lukker helt for deres Austin-afdeling, som senest var ansvarlige for BlackSite: Area 51. Kreativ chef, Harvey Smith, har overfor Shacknews sagt sin uforbeholdne mening omkring lige netop det forløb.