Den 15. november 2002 gik Xbox Live i luften via den originale Xbox. Dengang kostede servicen $50 om året. Titlerne var i starten ikke mange, men NFL 2K3, MechAssault, Ghost Recon og Unreal Championship gik forrest med pionerånd og sikrede, at servicen vandt fodfæste. Xbox Live var den første succesfulde online konsolservice. Sega forsøgte sig i 1999 at lancere en lignende onlineplatform via Dreamcast, men det faldt til jorden med et brag. En stor del af successen skylder Microsoft uden tvivl til Bungie. De leverede nemlig et af tidernes største multiplayerhits med Halo: Combat Evolved, der blev lanceret med Xboxen allerede i 2001. I dag kunne vi ikke forestille os en konsol uden en solid onlinekomponent. Og Xbo Live kan i dag prale af mere end 40 millioner betalende medlemmer. I anledningen af jubilæet har Gamesindustry.biz sammensat en lækker artikel, hvor de snakker med Microsoft, Bungie og andre gamle spillere, og de leverer et nostalgisk og dejligt overblik over vigtigheden af Xbox Live. Tillykke.

6 KOMMENTARER

  1. MS er fanme fesene når det kommer til gaver og gode tilbud til deres kunder.

    I denne anledning ville et par gratis A liste titler været passende.

  2. Fed bliver tilbudt gratis spil som kræver speciel udstyr ( kinect) elller 50% på et spil som allerede er købt på min Xbox live Account