Både gamere og spiludviklere har forholdt sig kritiske overfor Windows 8. Metro-interfacet og et tilsyneladende langt mere lukket OS falder ikke i god jord ved mange. Men det afholder så sandelig ikke folk fra at købe eller opgradere til version 8. På den officielle Windows Blog fortæller Brandon LeBlanc, at der nu er solgt over 40 millioner Windows 8 licenser. Microsoft afslører dog ikke, hvordan fordelingen af opgraderinger, køb af ny licens og licenser, der følger nye computere. Det er dog stadigvæk en fint tal. Det går også strygende for Windows Store, hvor der lige nu er over 21.000 apps, et tal der gerne skulle runde de 40.000 inden verden går under sidst i december. Er Windows 8 et must, eller bliver du ved Windows 7?


























Jeg håber Win8 dør en langsom og smertefuld død…
Jeg er helt klart glad for at køre Windows 8 på min hjemme-pc.
På arbejdet er det mandatory med Windows 8, men jeg det kører rigtig godt på min gamer-maskine!
Jeg tror jeg holder mig til Windows 7 indtil næste udgave af Windows, hvor Microsoft forhåbentlig får raffineret brugeroplevelsen en del.
#1 Håbet kan ingen tage fra dig. Realiteten er nok bare en anden
#1 Det var da mange følelser at ligge i et stykke software, er du okay?