Når man ikke har noget interessant at vise frem, så kan man altid smide tal i hovedet på masserne. Høje tal tilfredsstiller, om ikke andet, investorer og ivrige fanboys. Så til ære for dem smed både Microsoft og Sony om sig med tal. Den altid svedende Steve Ballmer kunne berette, at der siden 2005 er solgt 66 millioner Xbox 360-konsoller, og at der nu er over 40 millioner registrerede brugere på Xbox Live. Siden 2010 har Microsoft sendt over 18 millioner Kinect-pakker afsted fra deres lagre. På den anden side af hegnet kunne Sony proklamere, at de hen over julen havde skubbet 3,9 millioner PlayStation 3 maskiner over disken samt 1.7 millioner move enheder og 1.6 PSP-maskiner. I denne syndflod af tal, gemte der sig desværre ikke de spændende nyheder for os gamere. CES er dog kun lige begyndt, så der er stadig rig mulighed for, at der kommer nogle spændende afsløringer.

3 KOMMENTARER

  1. hehe jeg troede de droppede at komme med tal da jeg først læste den titel

    men det lugter jo lidt af der ikke lige kommer nyheder omkring nye konsoller…

  2. På CES? Næppe.

    Jeg har ikke fået hørt Uncle Ballmer’s keynote endnu, da man jo også skal arbejde Men det bliver da interessant at høre hvad han siger, når man samtidig har lidt insider viden.