Hvem fører konsolkrigen her i 2012? Hvis vi kigger på Xbox 360, Playstation 3 og Wii, så må Nintendo siges at væres i front. Nintendo havde den 30 juni smidt omkring 96 millioner Wii’s afsted, hvor Playstation 3 blot var på 64 millioner i marts. Xbox 360 ligger sig i midten med 70 millioner solgte enheder den 30. september. Når vi sammenligner tallene, skal vi også huske på, at Xbox 360 udkom i november 2005, hvor Playstation 3 og Wii fulgte i november 2006. Det forventes at Microsoft sætter prisen ned på Xbox 360 op til jul for at booste salget, et salg der har været stødt faldende siden sidste år. Salgstallet for Xbox 360 skulle ligge godt 24% under, hvad vi så sidste år på samme tid. Men nu er den nuværende konsolgeneration altså også ved at nå til vejs ende, og vi vil være ekstremt skuffede, hvis der ikke lå en Xbox 720 eller Playstation 4 under juletræet næste år.