Selvom publikum først bliver lukket ind i overmorgen, er det Microsoft som i dag lægger for med deres pressekonference ved GamesCom 2015. Da Sony har valgt sidde over og først lave et presseshow ved Paris Games Week, er det en gylden chance for at sole sig alene i rampelyset. Microsofts “line-up” er da heller ikke helt tosset. Vi forventer, efter års talen-uden-om, endelig at få en konkret udgivelsesdato for Remedys efterhånden noget forsinkede Quantum Break. Det vil heller ikke være helt urealistisk at forvente at se mere til Platinum Games’ Xbox One-eksklusive Scalebound. Halo 5 vil med al sandsynlighed også blive luftet og mon ikke også vi ser bare lidt til Crackdown 3. Vi håber også på lidt Mafia 3 og måske også Homefront. Sidst men ikke mindst vil Crystal Dynamics nok også være på pletten for at fremvise Rise of the Tomb Raider. Microsoft streamer showet via Xbox Live og også via Twitch (vedhæftet).

12 KOMMENTARER

  1. .. og flere detaljer om betaen til The Division! Tak
    .. og mon ikke der sniger sig en Zombie med en spand på hovedet ind på scenen

  2. Håber at se det første gameplay fra Crackdown 3. Det har de i hvert fald lovet! Etteren er en af mine absolut yndlingsspil, så vil gerne have mere af det

    Og så vis lige lidt Uncharted 4 frem sammen med PS4 udgaven af de gamle.

    Ser frem til at se mafia 3. Toeren var ok, så tror at de kan lave noget fedt nu!

    Og så vil jeg bare se mere fra Just Cause 3. Det spil er jo for vanvittigt

  3. Vil godt bare se noget reelt gameplay fra division, ikke de her opsatte demoer. Og så kunne det være fedt hvis konami gik ud og sagde at vi kunne købe mgs 5 phantom pain fra på mandag. Er ved at gå til af spænding og sniger abstinenser!!

  4. Er det et krav til folk der skal på scenen at de skal have absolut 0% stage presence? Hold nu op hvor er de robotagtige og kedelige at høre på.

  5. #7, Ja, jeg tror også de læser fra en prompter, hvilket er fint nok, det er meget at skulle huske.
    Men deres levering suger da al liv ud af både salen og de spil de snakker om. Når man tænker på hvor mange der kigger med og hvor mange penge der er i spil, så undrer det mig at de ikke gør det bedre.