Rayman-skaberen Michel Ancel er stadig ansat af Ubisoft. Det har dog ikke forhindret ham i at grundlægge Indie-firmaet Wild Sheep, for at kunne realisere sine drømme. Han kunne på Sonys presseshow i går bidrage med en af de mere interessante demonstrationer. Hans PlayStation 4-eksklusive Wild er ikke helt som andre spil. Et open-world survival-spil, som går ud på at styre forskellige dyr. Ancel har ofte prøvet at gøre det lidt anderledes, og det synes Wild bestemt også at være. Han udtalte efterfølgende til Eurogamer, at han deler sin arbejdstid ligeligt mellem Ubisoft og Wild. Vi fik ikke en udgivelsesdato, men det er helt tydeligt et kærlighedsprojekt lavet af et lille men dedikeret hold af udviklere. Du kan se den lige over fem minutter lange demonstration lige her.

1 kommentar

  1. Uden skyggen af tvivl det mest interessante, der kom ud af showet. Og med Ancel ved roret, kan det virkelig blive spændende! Jeg har i hvert fald smidt det på min top 10 over mest ventede spil