Sådan vil svaret lyde hvis man spørger IGN om hvilket spil der var bedst til dette års E3.Valget er faldet på Metroid Prime da de mener det er en grafisk præstation hvor gameplay og lyd er sammensat på en sublim måde krydret med en god del elementer fra de gamle NES tider. Selvom valget eftersigende har været utrolig svært med titler som Doom III, Everquest II og Starwars Galaxies, har Nintendo og Retro Studios formået at skabe en titel der i IGN’s mening er de andre nævnte titler overlegen. Doom III kommer ind på en noget overraskende tredie plads, lige bag Blinx: The Timesweeper til Xbox. Dog løber Doom III af med titlen for bedste grafik, og bedste teknologiske fremstød.