Det er natten til fredag at The Game Awards 2017 bliver afviklet. Vært og arrangører, Geoff Keighley, har nu afsløret at flotte Metro Exodus vil blive vist frem.

Metro Exodus var en af højdepunkterne ved Microsofts E3 pressekonference. Vi fik set en sindsyg lækker gameplay trailer fra 4A Games, men siden har der ikke været meget nyt omkring denne titel, som udover at lande på PC og Xbox One – også kommer til PlayStation 4.

Geoff Keighley kunne dog i nat bidrage med en lille smagsprøve og bekræfte, at Metro: Exodus er en af titlerne, som vil blive vist yderligere frem ved showet.

Vi har inkluderet E3 traileren herover, hvis du ikke allerede har set den. The Game Awards starter kl. 2.30 dansk tid natten til fredag og bliver streamed live via bl.a. YouTube, Twitch og Facebook.

Det er også blevet bekræftet, at Keighleys to “gode venner”, Hideo Kojima og Guillermo del Toro dukker op på The Game Awards, så mon ikke vi også får mere af Death Stranding.

7 KOMMENTARER

  1. 4K 60 FPS er bestemt muligt. Kun et spørgsmål om hvor meget man vil drosle ned på effekterne.

    Indtil videre er jeg ganske godt imponeret over hvordan Xbox One X tager sig ud på et LG B7V. CoD, Wolfenstein, Forza 7, Gears 4, Halo Guardians, Diablo III, Madden, Halo 5, Elite Dangerous, Destiny 2 (efter patchen i forgårs) spiller alle sammen super fedt. Enten i 4K eller med flere FPS / effekter.

    4K / HDR er sgu fedt.

    Selv Quantum Break er næsten ved at være spilbart nu

    Især Diablo III i 4K med Ultra effekter hygger jeg mig ret godt med til trods for at det er et tre år gammelt spil.

    Dertil spiller pt. over 80 af mine Xbox 360 titler også uden problemer på One X. Kan ikke klage.

  2. Hvis jeg husker rigtig så blev Microsoft bustede med deres Xbox One X med Metro Exodus, hvor det i virkelig blev afviklet på en PC i stedet for.

    Men det er ikke første gang man har hørt Microsoft gøre det.