Jeg er ikke just fan af Companion Apps, da de oftest har været en distraktion fra det egentlige spil de forsøger at tilføje ekstra elementer til. Ikke desto mindre er der altså også en app på vej, som kan vise dit kort i Metal Gear Solid V: The Phantom Pain. Jeg skal naturligvis ikke udelukke at det kan være lige præcis den app der definerer hvordan sådan et tiltag skal eksekveres, men jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk. Nyheden dukkede op via Konami Europe’s Twitter-konto, og app’en vil udgives samtidig med spillet, altså tirsdag den 1. september. Du kan desuden se frem til Allans anmeldelse her på Daily Rush.

3 KOMMENTARER

  1. Hmm … jeg er også skeptisk. Men kommer det til at fungere med at kommunikere realtime med spillet, så er det et super godt tool. Jeg bruger kortet ekstremt meget i spillet, og det ville være fedt at have det til at ligge ved siden af, så man ikke skal ind i menuen i selve spillet!

    Jeg håber virkelig, at de får PC-understøttelse denne gang! Og det er vist også ret efterspurgt, hvis du ser på twitter

  2. #1 – Ja, jeg bemærkede godt efterspørgslen i kommentarerne til tweetet, men tænkte at der nok ville komme nyt om det senere, når efterspørgslen nu er så heftig. Vi får se

  3. Kunne de ikke bare tage og lægge kortet ind på Select-knappen? Spil bruger den aldrig til noget alligevel.

    Sørg for, at kortet åbner øjeblikkeligt fra én knap, og jeg ville være lykkelig.

    Eller sørg for at gøre ligesom Witcher 3, hvor et swipe opad på trackpad’en åbner kortet. Det må for alt i verden ikke blive gemt væk bag at skulle åbne en hovedmenu og vælge kortet derfra. Jeg bruger kortet så meget i open-world spil, og det bliver meget spildtid i sidste ende.