Nu hvor Mr. Snake tager en lille pause, så får hans protege Raiden god plads til at folde sig ud i sig helt eget spil, der fuldstændig dropper snigeriet. I Metal Gear Rising gælder det nemlig om at skære alt og alle i små fine stykker. I den spritnye GamesCom 2012-trailer giver Raiden den masser af gas, og vi har også fået serveret udgivelsesdatoen, der ligger fast den 21. februar 2013. Metal Gear Rising udkommer både til Playstation 3 og Xbox 360, og det er Platinum Games (Bayonetta), der står for udviklingen.