Havde du håbet på at nyde den japanske demo af Metal Gear Rising via en japansk Playstation Network konto, må vi desværre skuffe dig. Den netop udgivne demo er nemlig regionslåst til Japan. Konami har dog ladet Joystiq fortælle, at demoen rammer de vestlige breddegrader en gang i januar. Du kan dog allerede nu få fingre i den omtalte demo, hvis du altså køber den netop udgivne Zone of the Enders HD Collection. Ellers må du vente. Der er dog allerede nu en masse videoer på Youtube fra demoen, og det ser faktisk pænt fedt ud. Vi glæder os til at svinge klingen!