Har du lyst til en dukkert, og brænder du for at lære mere om de forbistrede Reapers, så burde du kigge nærmere på Leviathan-udvidelsen, der lige nu er ude til Mass Effect 3. Der vil Shephard nemlig udforske helt nye lokationer og måske lære en ting eller to, der kommer til at påvirke kampen imod the Reapers. Ud over en bunke nye missioner, får du også noget nyt isenkram, der kan blæse fjenderne væk: AT-12 Raider Shotgunnen og M-55 Argus Assault Rifle. Leviathan koster 800 MS Points eller $10. Leviathan skulle efter sigende også påvirke slutningen på spillet. Men hvordan det foregår ved vi ikke.

























