Square Enix har i dag bekræftet, at Marvel’s Avengers vil være klar på next-gen konsollerne PlayStation 5 og Xbox Series X, når de to maskiner kommer på markedet senere på året.

Det er en god nyhed i sig selv, men den endnu bedre nyhed er, at hvis man køber spillet til PlayStation 4 eller Xbox One, får man opgraderingen til next-gen kvit og frit.

Man vil kunne spille sammen på tværs af både PlayStation- og Xbox-generationerne, men om spillet understøtter crossplay på tværs af platforme vides endnu ikke.

Spillet skulle oprindeligt være udkommet den 15. maj 2020, men endte med at blive udskudt. Den nye releasedato hedder 4. september, hvor det udkommer på PC, PlayStation 4, Xbox One og Stadia.

1 kommentar

  1. Det er rimeligt cool og god stil. Jeg er spændt på spillet men samtidig ret skeptisk og i tvivl om det er en god ide, men skal helt sikkert spille det på et tidspunkt