Selvom SkyNet ikke overtog magten den 29. august 1997, så er det kun et spørgsmål om tid, før maskinerne begynder at overtage verdensherredømmet. Det er netop, hvad der så småt begynder at ske i 3. person shooteren Binary Domain. Vi har nu fået fingre i en ny trailer, der med al vold og magt prøver at krænge en masse følelser ud af spillet, som var det en af de yderst emotienelle Gears of War trailere. Men hvor Epic virkelig kunne levere varen, må denne trailer siges at falde på maven. Det hele bliver hurtigt ufrivilligt komisk og yderst kikset. Ja, nogle vil endda gå så langt som til at sige, at det bliver typisk japansk. Det ser dog ud til, at traileren blev opmærksom på sig selv, for til sidst går den over til ren action og eksplosioner, hvilket klæder den langt bedre. Binary Domain udkommer til PlayStation 3 og Xbox 360 den 24. februar.

7 KOMMENTARER

  1. Umiddelbart virker traileren ikke for mig, får bare en “Der er opstået en fejl. Prøv igen senere.” fejlmeddelelse.

    Andre der har det problem?