Det kan ikke herske nogen tvivl om, at Microsoft giver den fuld skrue i forbindelse med lanceringen af Halo 3 her den 26. september. Over 10.000 amerikanske butikker holder åbent natten før udgivelsen. Microsoft har sponsoreret en NASCAR bil (Halo 3 øsen), diverse kendte deltager i en længere række arrangementer og en særlig tv-reklame debuterer på Xbox.com i dag (se nedenfor). Vi slipper dog bestemt heller ikke i Skandinavien, da der den 26. september om aftenen vil være en “kulturevent” i Stockholm, men bl.a. danske Magtens Korridorer som en af hovednavnene. Microsoft har fremsendt en længere pressemeddelelse, som beskriver arrangementet i flere detaljer. Skulle du være interesseret, kan du købe billetter til showet hos det svenske Billetnet (www.ticnet.se tlf. +46 (0)771-70 70 70).
København d. 13. september 2007 – Halo trilogien har brudt computerspils konventionelle rammer. Verdens mest populære spil er blevet et kulturelt fænomen med dertil hørende musik, mode, design, internetvideoer og kultfigurer. Sidste del af trilogien udkommer onsdag den 26. september. Samme aften samles Magtens Korridorer, Bruuns Bazaar sammen med kunstnere og designere fra Sverige og Finland til en stor kulturevent i Stockholm.
Rammen for eventen er Berwaldhallen i Stockholm. I den klassiske koncertsal vil repræsentanter fra kunstens mange forskellige hjørner mødes og udforske, hvordan computerspil og klassisk kunst kan gå hånd i hånd med rockmusik og mode.
Fra Danmark kommer pladeaktuelle Magtens Korridorer. De vil både levere deres helt egen fortolkning af Halo nummeret ”Heretic”, og spille numre fra deres kommende album ”Det krøllede håb”, der udkommer 8. oktober.
Det danske modehus Bruuns Bazaar, har også bidraget med deres fortolkning af det nye Halo univers med tre forskellige T-shirt designs. Bruuns Bazaar, der er kendt for deres enkle og stilfulde designtøj til mænd og kvinder. Designerne fra Bruuns Bazaar har taget udgangspunkt i det dramatiske Halo-univers og kombineret det med deres egne signaturelementer: elegant design i høj kvalitet. De tre T-shirt styles er kun fremstillet i et begrænset antal og bliver et musthave for såvel Halo-fans som stilbevidste danskere.
Til eventen vil dansere fra Sveriges kongelige ballet fortolke en central scene fra Halo, hvor de er stylet i tøj fra Bruuns Bazaar. Balletten er koreograferet af den anerkendte finske koreograf Alexandra Campbell.
Machinima er en helt ny filmgenre, hvor man kobler eksisterende sange med fiktive universer. Halo-universet er blevet genstand for Machinima entusiasters bearbejdelse, og til koncerten vises den helt nye Halo-machinima.
Det svenske punk-rock band Backyard Babies, der udover at være store Halo fans også har bragt ’sleaze rock’ til Skandinavian, fortolker også temaer fra Halo. Hele aftenen bakkes op af Sveriges Radio Symfoniorkester.


























Haha…Magtens Korridorer sælger ud af deres anarkistiske livssyn og bliver fucked bagi af MS.
Totalt i orden kapitalisme!
Lidt den tanke jeg også fik. Havde ikke ventet at det lige netop var Magtens Korridorer som deltog i et sådan arrangement
Hehe, det ku’ være lidt morsomt hvis spillet går ud og får middelmådige anmeldelser. Men måske er presset så stort at alle større sider vælger at give det topkarakter uanset. Det har man jo oplevet før grundet den enorme hype.
EDIT: Jeg har det efterhånden sådan at hypen overstiger hvad der er menneskeligt muligt at producere som spilfirma. Det kan godt gå hen og give flere tusinde “dårlig smag” i munden når de først gamer spillet. Det kan nemt blive den nye Black & White.
mine forventnigner er helt i bund efter at have gamet en masse halo 2… ikke at jeg tror det bliver dårligt…overhovedet ikke, men er faktisk ikke særlig psyched over halo 3…især ikke efter at have brugt hele dagen i går på at spille Call of duty 4 betaen…For det er absolut det fedeste spil jeg nogensinde har prøvet til konsol, ja måske selvom jeg tager pc’en med! Så halo 3 får i hvert fald konkurrence. Nu har jeg heller aldrig været fan af halo i multiplayer…alt det bunny hoppin og sådan…det er til at brække sig over!
Men fedt at magtens korridorer giver den gas til sådan et arrangement..og det med at sælge ud, det er noget bræk. Hvis i syntes magtens korridorer er fede fordi de er lidt anarkistiske, og i så selv køber halo 3 er syntes det er fedt…så er det da jer der er nogle suckers!
Ha ha, Bruuns Bazaar t-shirts med Halo-tema !
opkast.
Måske er de bare kæmpe fans Halo-spillene.