En modificeret udgave af CryEngine 3 tilsat en heftig omgang middelalderlig stemning. Det er hvad Daniel Vavra and Warhorse Studios nu viser frem. Vavra arbejdede tidligere på Mafia-spillene, men nu er han altså rykket endnu længere tilbage i tiden. Videoen fra rollespillet, der endnu ikke har noget navn, er filmet “off screen”. Men det er alligevel tydeligt, at spillet er hamrende flot. Ifølge Eurogamer skulle spillet udkommer til den næste generation engang i 2014 eller 2015, og videoen er blot en simpel demonstration på, hvad teknologien kan bruges til. Vi har ikke nogen reel information omkring spillet, men Vavra har tilsyneladende spenderet en del tid ved middelalderfestivaler, for at få inspiration til spillet. Du kan fange den næsten ti minutter lange demonstration under nyheden.

2 KOMMENTARER