Take Two har gjort os opmærksomme på, at de nu – endelig – har udsendt en demo af deres Mafia: The City of Lost Heaven. Filen er en moppedreng på hele 210.1 mb. og har du endnu ikke stiftet bekendtskab med dette vellykkede spil (blandt de bedst sælgende på pc-fronten i Danmark, red.) – så kan du naturligvis nedlade demoen her fra Daily Rush. Take Two oplyser intet om hvad demoen indeholder, men vi håber at udgiveren i dette tilfælde kan retfærdiggøre udtrykket: Bedre sent end aldrig.