Trænger du til at takle en ven på farten? Måske lave et touchdown i bussen på vej til skole? Så er Madden NFL 13 Social måske det, du leder efter. Electronic Arts har netop lanceret det gratis spil, der kan spilles på iPad, iPhone og på Facebook. Og der kan endda spilles på tværs af platformene. Madden NFL 13 Social låner selvfølgelig en del fra det “rigtige” Madden NFL 13 og Madden Ultimate Team. Men gameplayet er dog asynkront, så du kan dyste løbende imod dine venner uden at i sidder og spiller på samme tid. Om gameplayet rent praktisk fungerer godt, skal vi ikke kunne sige, men potentialet kan ikke benægtes. Har du prøvet spillet endnu, så kom gerne med din mening i kommentarfeltet.
REDWOOD CITY, Californien – den 9. november, 2012 – Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at Madden NFL 13 Social nu er tilgængeligt til iPhone, iPad og Facebook®. Det helt nye spil byder på en spændende og mobil gratis-at-spille-oplevelse for alle NFL-fans på farten, der giver brugerne mulighed for at få en lyndosis amerikansk fodbold på få minutter, mens de konkurrerer mod deres venner i det ultimative, offensive football-brag på deres iPhone eller iPad samt online via Facebook. Madden NFL 13 Social er første gang, EA SPORTS har præsenteret en komplet spiloplevelse på tværs af mobile platforme og Facebook og binder på den måde brugerne sammen som aldrig før. Med spillet, der er let at gå til, kan man skabe og styre sit foretrukne NFL-hold og spille mod vennerne på det virtuelle græs når som helst og hvor som helst.
Madden NFL 13 Social byder, som noget helt nyt for serien, på eksplosiv, offensiv action fyldt med spiloplevelser på tværs af platformene. Den asynkrone spilopbygning giver de mest inkarnerede foodball-elskere mulighed for at udfordre vennerne til en kamp på deres iPad, spille et par drives på Facebook og derefter fortsætte oplevelserne på deres iPhone. Spiloplevelsen på Facebook går helt enkelt ud på at vælge en offensiv strategi og derefter se resultatet udfolde sig på skærmen ved hjælp af den autentiske Madden NFL-simulationsmotor. iPhone- og iPad-brugere kan vælge selv at overtage styringen ved at bruge hurtige håndbevægelser på de bevægelsesfølsomme skærme til at få spillerne til at udføre finter og drejninger, eller de kan prikke på en fri receivers for at lave det perfekte kast hen over hele forsvaret.

























