EA-chef Andrew Wilson

Du har ganske sikkert ikke set de sidste loot boxes fra Electronic Arts. Topchef Andrew Wilson afviser af de er hasardspil og langer ud efter bl.a. Belgien.

Selvom Electronic Arts (EA) og DICE har fjernet loot boxes fra Star Wars: Battlefront 2 (og genintroduceret dem), er det en rigtig god forretning. EA har, i ligehed med flere andre spilproducenter og udgivere, fremvist et rekordoverskud i seneste årsregnskab. Når 40 % af overskuddet kan tilskrives “live services”, som bl.a. omfatter loot boxes og pay-to-win, er det ikke noget man bare slipper.

EA-chef Andrew Wilson går direkte i clinch med den belgiske spille-kommission i en investor-briefing, hvor han forsvarer især FIFA Ultimate Team.

“We don’t believe that FIFA Ultimate Team or loot boxes are gambling firstly because players always receive a specified number of items in each pack, and secondly we don’t provide or authorize any way to cash out or sell items or virtual currency for real money”

Wilson afslører også at EA har større planer mht. spil-streaming, og i lighed med Activision-chef Bobby Kotick, heller ikke har undgået at bemærke Fortnite-successen.

4 KOMMENTARER

  1. Hvis I sender mig 1000,- via mobile pay. Så sender jeg en præmie tilbage til jer i form af et ultra sjældent Pokemon kort eller en sten fra indkørslen. Så hvad har I at miste, skynd jer!

  2. Jeg er lidt neutral omkring loot boxes.

    Jeg køber dem aldrig selv, så har derfor intet imod dem men finder det da gangske hyggeligt når man optjæner sig til en gratis.

    Kan dog godt se at de kan være et stort problem for flok som ikke kan styrre deres ludomani.

    Så for min skyld måtte de da godt fjernes,

  3. “firstly because players always receive a specified number of items in each pack,”
    Solid logik.
    For værdien af en loot box er jo antallet af ting – og slet ikke hvad de ting kan være.
    Hvis jeg f.eks. får en lootbox i Overwatch, så bliver jeg 100% lige så glad for 4 komplet meningsløse sprays som jeg bliver for det dyreste skin til en karakter, jeg spiller allermest.

    Men det kan man vel også se, som at EA “lærer” af tidligere fejl. De bliver “bedre og bedre” til at omdøbe deres gambling-metoder, så de kan forsøge teknisk set at omgå lovgivningen.