Denne gang kan man se en kombineret orc og human base samt nogle drager helt tæt på kameraet. Specielt det sidste illustrerer perspektiv i billederne.
Her kan man se Undeads, der angriber en Night Elf base. I Blizzards beskrivelse kan man læse at det drejer sig om et bombardement med meat wagons. Jeg synes dog at det er dragerne (Frost Wyrms) i forskellig højde over byen, der imponerer mest.
Det andet billede viser en kombineret Orc/Human base hvor både orker og mennesker henter guld fra den samme mine. Gad vide om det kun er muligt fordi det er orker og mennesker. Den måde Night Elves overtager en mine på må da give nogle problemer med hensyn til minedeling?
Yderligere oplyses det at ally-chat er på som default og at man kan se medspillerens resursesituation ved at vælge hans townhall. Jeg vil tro det kun gælder hvis man spiller med faste hold fra starten.
Som sædvanlig nogle virkelig gode screenshots og spændende nye oplysninger om spillet.



























