Rengøringskonen støver af. Kokken gør rent. Butiksassistenten tager imod betaling fra de handlende. Med andre ord passer folk deres arbejde, og alt ånder fred og fordragelighed. Lige indtil Agent 47 dukker op. Måske opdager de almindelige og sikkert ganske uskyldige borgere ikke noget. Muligheden for, at rengøringskonen bliver stukket ned, kokken bliver kvalt og butiksassistenten bliver koldblodigt henrettet er dog til stede. Det kommer an på, hvordan du vælger at spille Agent 47. Brutal og nådesløs dræber eller top professionel lejemorder, der kun går efter målet? Det er op til dig den 20. november. Vi har den sidste nye trailer til dig under nyheden, “Living, Breathing World”, hedder den.

1 kommentar