Media Molecules LittleBigPlanet-serie er både spil og udviklerværktøj. Især LittleBigPlanet 2 giver spillerne mulighed for at folde deres kreative sider ud, og kreere nogle fede, vilde, skøre og obskure baner og spiloplevelser. Via Twitter kan Media Molecule nu fortælle, at LittleBigPlanet 2 nu har over 2.5 millioner brugerskabte baner, hvilket bringer det samlede antal for serien op på 6 millioner. Kvaliteten er selvfølgelig svingende, men der er nærmest uendelig meget guld at finde på serverne. Nu er LittleBigPlanet måske ikke rushernes førstevalg, når det kommer til spillene, men er der mon nogle af jer, der har lavet nogle sjove baner, som i gerne vil dele med os andre?

6 Million levels! A Year ago this week we launched LBP2, since then you guys have made 2.5m levels – you are amazing! – Media Molecule