Visse spilfirmaer, så som Double Fine, udgiver et spil og kaster sig derefter over et helt andet spil. Andre firmaer, så som Lionhead, finder sig en lovende spilserie og driver denne fremad så langt de kan. Således opsnappede Loud Mouthed Gamers allerede i går en tekstbid fra Oktober-udgaven af Official Xbox Magazine, om at Fable IV ankommer i 2013. Spilserien, der oprindeligt gik under navnet “Project Ego”, har hidtil modtaget ganske positive anmeldelser, så der er intet at sige til, at Molyneux gerne vil fortsætte successen. Der er dog fare for, at folk begynder at anse Lionhead for “det der Fable-studie”, hvis de ikke også forsøger sig med et nyt spil på et tidspunkt. Black & White er efterhånden ude af mange folks bevidsthed, The Movies ligeså, og Milo er formodentlig død og begravet. Man skal dog aldrig regne Molyneux ude af spillet, så forhåbentlig har han et par esser i ærmet, ud over den Kinectintegration vi så ved årets E3-messe.

3 KOMMENTARER

  1. Jeg kunne forestille mig at vi får mere info at vide til den næste E3 til næste år når Microsoft angiveligt annoncere den næste Xbox.

  2. Spillede etteren, som var udmærket. Spillede 2’eren, som jeg måtte slæbe mig igennem til sidst. 3’eren var helt gal
    efter min mening..

    For min skyld måtte de gerne lave en mere dyster Fable, som ikke var målrettet 12-årige knægte der syntes prutter er sjove.

    Men folk der kan li’ prutter køber åbenbart Fable i stor stil..

    Black & White var så utroligt ringe rent gameplay mæssigt. Det samme med 2’eren. Dog er ideen da god og hvis de kunne sparke PM ad helvedes til, så var der måske en chance for noget godt..