En gang om året lader Peter Molyneux & Co. ved Lionhead Studios deres fantasi løbe løbsk. For otte måneder siden resulterede det i den ide, der nu er blevet til Fable Heroes. Et firespiller hack’n’slash eventyr, der er sat til at ramme Xbox Live Marketplace engang senere i år. Spillerne skal arbejder sammen om at nedlægge alle de gespenter Fables mystiske verden byder på. Derved optjener man mønter, som kan bruges til at opgradere ens figur. Som en ekstra bonus vil mønterne faktisk også kunne låse op for indhold i det kommende Kinect-spil Fable Journey. Vi har fanget annonceringstraileren til dig, hvis du er i humør til lidt arcadepræget action fra Fable Heroes.