Microsoft og Crystal Dynamics demonstrerede ved GamesCom, præcist hvor seriøst de er omkring lanceringen af Rise of the Tomb Raider, som en midlertidig eksklusivitet på Xbox One. Eftersom konsollen mangler en direkte konkurrent til Naughty Dogs PlayStation-eksklusive Uncharted-serie, er det måske også ganske forståeligt. Ikke desto mindre var det Rise of the Tomb Raider der endte med at være det helt store højdepunkt, hvor vi fik en reel gameplay-demonstration af det kommende eventyr. Der lader nu til at være endnu mere fokus på stealth end i forrige spil, ligesom Laras klatreevner også lader til at have fået sig et boost. Et heftigt double kill med buen, viste også tydeligt hvor drabelig frk. Croft er blevet, siden hun ”første gang” drog på eventyr. Xbox One-ejere kan se frem til at spille Rise of the Tomb Raider den 13. november, mens PlayStation 4-folket må vente til næste efterår. Vi har endnu ikke fået adgang til den officielle trailer fra GamesCom-præsentationen, men vi vedlægger den naturligvis så snart den er tilgængelig.

8 KOMMENTARER

  1. Synes det ligner MEGET det første, alt fra grafikken til Lara modellen, ligner mere en stor udvidelse, men det første var et fantastisk spil så kan vel ikke klage over man får mere fra samme skuffe.

  2. Al for meget mord og alt for lidt tomb raiding til min smag.

    En skam at de endnu en gang forsøger at gøre det meget dystert og voldeligt. Det ville klæde spillet at gå mere i indiana jones-retningen ala Uncharted, der har en meget “lettere” tone.

    Men det ser da fedt ud. Skal helt sikkert have det til min PC, når det engang rammer den.

  3. #6
    Helt enig, jeg troede jeg var den eneste som fandt det underligt og malplaceret hvor hurtigt Lara gik fra evertyrlysten moderne Indiana Jones til en iskold effektiv dræbermaskine.