Det Nordiske Mesterskab (der dog stort set udelukkende bestod af svenskere) i Quake 3 er netop blevet afholdt, hvor Lakerman_of_SC vandt “winner-takes-all” præmien på 100.000 SKR.
QuadArena var navnet på et ”Nordisk Mesterskab” i Quake 3, som fandt sted i Stockholm i denne weekend. Reklameringen omkring dette event har ikke været særlig stor, hvilket nok også er derfor, vi ikke har set nogle dansker deroppe. Størstedelen af alle deltagerne var svenskere. Der var dog en 4-5 russere, der havde våget sig helt over til det farlige Sverige, i kampen om de 100.000 SKR, som førstepræmien bestod af. Udover førstepræmien var der ingen præmier. Måske lidt skuffende, men på den anden side, så var der mere at kæmpe om :P.


Vinderen blev en af storfavoritterne, nemlig Lakerman_of_SC, der besejrede [EYE]Treble overbevisende på DM13 og Tourney2. Treble var blevet smidt ned i loosers bracket, som han vandt ved at slå DOOMer ud i 3 spændende kampe. Lakerman kunne tage hjem 100.000 kroner rigere (dog kommer skattefar og tager en pæn portion af pengene).


I løbet af ugen vil I kunne finde et interview her på Daily Rush med i hvert fald nummer 1 Lakerman, og muligvis også et med nummer 2 og 3. nemlig Treble og DOOMer.


Mere information om QuadArena kan findes på www.quadarena.com, hvor demoerne også bliver lagt op i morgen, og i Fragzones NM afdeling. En spændende weekend er ovre, og nu må vi se frem til CPL EU som vel bliver det næste store event her i Skandinavien.

1 kommentar