Hvis du ofte benytter dig af Jubiis Counter-Strike servere, burde du bestemt tage et kig på deres nye statistik system, hvor du kan se hvor godt du spiller.
Der er lidt grillbar over det. Altså det med at kunne sammenligne sin hiscore med kammeraterne. Desværre er konceptet lidt gået af dage eftersom de færreste hænger i timer nede på den lokale for at gennemføre Pang eller Golden Axe længere, men nu er det tid til et comeback.
Med Jubiis nye statistiksystem er det næsten som om duften af friture er tilbage. Ved at spille under det samme handle hver gang du besøger en af Jubiis servere, sikrer du dig en stille og rolig klatring på ranglisten, der i øjeblikket domineres af [SoA]CrashJack, som ligger sikkert med 30% flere point end nummer 2 (MAD_AnArchY).
En jumbo burger, en halvanden liter cola, Counter-Strike og Jubiis statistik, så er søndag aften sikret.
[303]Night fortæller om frigivelsen af systemet
Vi har fået en af [303] klanens medlemmer, der sammen med Jubii Games står for at drive systemet og serverne, til at fortælle om frigivelsen af systemet:
På kanalen #JubiiGames var der stor spænding efter [303]Swan_Song, Fredag aften skiftede topic’en til “Noget STORT sker Søndag” – Mange mennesker kunne ikke vente til den store begivenhed, og begyndte at udspørge de forskellige admin’s om de kendte noget til noget.
Lørdag eftermiddag blev topic’en igen skifet til “Nyt CS-Site Søndag, spændt? Stay Tuned”, hvor brugerne derpå blev ellevilde og kunne regne ud at der i blandt ville der komme Server Stats. Helt korrekt, Søndag aften kl.21:50 blev der skiftet topic til http://games.jubii.dk/counter-strike – Og brugerne kom med rigtig saftige kommentare om det nye Stats system lavet af [303]Kubrick. Til sidst måtte Kubrick sige på #JubiiGames at han desværre ikke kunne skrive tilbage på alle query’s han fik, da der kom en stor del efter frigivelsen.
Kudos til Kubrick også her fra DR/CS.

























