Der er kun to måneder til, at vi endelig kan klampe aftrækkerne kollektivt i bund med Max Payne 3. Rockstar har netop frigivet endnu en trailer til spillet, og denne gang bliver der i den grad skruet op for forventningerne. Nok ser det ud til, at tegneseriestilen samt noir-stemningen bliver tonet meget ned, hvilket med rette er skuffende, men gud hvor ser spillet bare fantastisk ud. Rockstar har formået at sammensmelte cutscenes direkte med actionsekvenserne, så du aldrig kommer til at se en loadingskærm. Animationerne er af uhørt høj klasse, og så er banerne fyldt med ting, du kan skyde i smadder. Tjek selv traileren ud – som allerede bliver diskuteret ivrigt på forummet – og du vil blive imponeret. Den 15 maj kan ikke komme hurtigt nok!

3 KOMMENTARER

  1. Waaaaaaaaaaaahh! Jeg vil ha’ sne og en mørk og dyster by. Gi’ mig Noir! Faktisk, bare remake de to gamle spil! Jeg HADER nytænkning!!!

    Men seriøst, så ser det dælme fedt ud og det er det eneste spil der kommer til at afbryde mine lange D3 sessioner.

  2. Synes det er SÅ fedt, at de holder våbnene så ultrarealistiske, både med at man kan se magasinet ryge ud og at man kan se låsen/slæden rykke frem og tilbage, når man affyrer. FEEDT!