Den første runde af presse-embargoer røg på Namco Bandais Ridge Racer til PlayStation Vita igår. Siden har udgiveren selv offentliggjort en ganske fin demonstration af spillet, via den første trailer, som for alvor viser in-game sekvenser. Spillet har fået lidt af en prisreduktion, men byder også kun på tre baner fra “fødselen”. Den ganske flotte grafik har dog fået en pris. Ridge Racer Vita kører ved 30 billeder i sekundet (fps) og ikke de normale 60, som vi efterhånden er vant til i Ridge Racer-spillene. Du kan trykke dig igennem denne nyhed for at se traileren. PlayStation Vita er klar i Danmark den 22. februar.

3 KOMMENTARER

  1. Synes godt nok grafikken er primitiv. Bilerne ser (som altid) pæne ud, men alt andet er under hvad der f.eks. bliver spyttet ud til Android/iOS smartphones. Taget Vita’ens imponerende hardware i betragtning, så er det her godt nok sløjt. Forventer skam ikke PS3 grafik, men det er dælme langt fra f.eks. Uncharted og Wipeout (Er de ikke også launch titler?)

  2. Hvorfor er det at Sony insisterer på at Ridge Racer skal være launch titler på samtlige af deres konsoller? :p det jo ikke en blændende succes.