Det må være helt fair at antage, at vi kommer til at se mere til Biowares Anthem til årets E3-messe. Spillets Twitter-profil er også begyndt at give liv fra sig, dog med en besked der ikke sådan lige er til at tolke.

Om der ligger en egentlig besked bag tweetet, eller om det blot er en teaser med intentioner om at drille, må klogere hoveder end mit vurdere.

Der er også kommet et nyt coverbillede på spillets Facebookside, som dog er af mere generisk karakter. Der spoiles i hvert fald ikke noget som helst.

Electronic Arts afholder sin pressekonference lørdag d. 9. juni, og i Danmark kan vi lige nå at tage opvasken efter aftensmaden, når showet starter kl. 20:00 dansk tid. Lur mig om ikke vi får nyt fra Anthem til netop den præsentation.

3 KOMMENTARER

  1. Jeg er virkelig spændt på om Bioware´s Destiny klon spil Anthem kan klare sig på markede.

    Fans har ikke ligefrem været særlig glade for både ME: Andromeda og DA: Inquisition.

  2. Jeg lader dem og Casey Hudson få endnu en chance. Hudsons CV er altså ret imponerende:

    MDK 2 (2000)
    Baldur’s Gate II: Shadows of Amn (2000)
    Neverwinter Nights (2002)
    Star Wars: Knights of the Old Republic (2003)
    Jade Empire (2005)
    Mass Effect (2007)
    Mass Effect 2 (2010)
    Mass Effect 3 (2012)