Selvom der nærmest var lovet en officiel præsentation af det nyligt annoncerede Alien: Blackout ved sidste års The Game Awards, så var der alligevel bemærkelsesværdigt stille på den front.

Nu har den officielle Alien Twitter-konto til gengæld givet lyd fra sig, men det er ikke helt til at gennemskue, hvad der egentlig forsøges formidlet.

Særligt udvalget af hashtagstweetet, gør det en kende forvirrende at vikle sit hoved rundt om, hvad der egentlig er i vente.

Amanda Ripley huskes nok bedst som hovedpersonen i horrorspillet Alien: Isolation fra 2014, men med tanke på at Alien: Blackout beskrives som en shooter-titel med inspiration fra Destiny, så virker det tvivlsomt at der er tale om en direkte efterfølger til Isolation.

#readplaywatch kan potentielt også pege i retning af flere formater, for hvad end det er for en Alien-historie vi kan vente os. Brugerne på Reddit spekulerer i om der både er en tegneserie, en film OG et spil på vej, som altså vil supplere hinanden i en større fortælling.

Besynderligt nok er titlen “Blackout” slet ikke nævnt i opslaget, hvilket får denne skribent til at overveje, om der er to Alien-spil under udvikling, hvoraf Amanda Ripleys forestående eventyr slet ikke er relateret til Blackout.

Det må være et af de klassiske tilfælde, hvor “ingen ved det og alle taler om det”.

Lad os håbe på mere info senere, så det bliver til at finde hoved og hale i det hele.

3 KOMMENTARER

  1. Enig, er det til en mobil platform saa springer jeg ogsaa over, og jeg er nok den storste alien fan herinde. Graeder . . . Det her er helligbrode . . .