Koreanerne er som bekendt vilde med gaming. Så meget at der efterhånden er tv-shows udelukkende med forkus på en længere række kendte spil. Nu kommer der snart tv mad-program med direkte opbakning fra Blizzard selv. Den kendte koreanske kok Choi Hyun-seok vil være være for en række programmer, hvor der udelukkende vil blive kokkereret retter fra World of Warcraft-universet.

Der er allerede en lille trailer, som viser hvad vi kan vente. Jeg ser spændt frem til at se om mine WoW-favoritter som f.eks. Baked Manta Ray, Beer-Basted Crocolisk eller den simple men stadig velsmagende klassiker, Roasted Clefthoof vil blive forsøgt genskabt.

Er du mere interesseret i WoW-mad, sælger Blizzard rent faktisk en kogebog for de mest ihærdige.