Efter en uges “små fristelser” i form af kåringer af de bedste computerspil på diverse konsoller, er Gamespy nu nået frem til hovedretten: Kåringen af årets bedste spil på Pc’en. Måske er kåringen af det bedste actionspil et lille fingerpeg om den manglende nyskabelse på Pc-fronten. Grand Theft Auto 3 tager prisen, som en “forsinket” Pc-udgivelse af et Playstation 2 spil. Bevares, GTA 3 er et fantastisk spil, men Pc-udviklerne burde tage bedre ved lære.
Godt nok nappede GTA 3 prisen som bedste actionspil, men Gamespy uddelte priser i flere kategorier. Her følger en kort opsumering.
Bedste Adventure-spil: Syberia
Bedste RPG-spil: The Elder Scrolls III: Morrowind
Bedste RTS-spil: Medieval: Total War
Bedste Sportsspil: Tiger Woods PGA Tour 2003
Bedste bilspil: NASCAR Racing 2002 Season
Gamespy er ved samme lejlighed også blevet klar med deres Gamers’ Choice Winners og det er tydeligt, at Gamespys redaktion og deres læsere ikke er helt enige om, hvilke spil der skal belønnes.
Og så tager vi den anden vej rundt
Gamespot er ligeledes klar med en lignende kåring, men har til glæde for alle skadefro gamere, også inkluderet kåringen af årets værste spil. Hvis nogen nogensinde har hørt om
Demonworld: Dark Armies, så er det måske ikke lige det man skal investere i som det første. Sjovt nok har det i 2002 været ganske let at finde kandidater til netop denne kategori.

























