Mange spilproducenter ville være glade for at sælge 1 mio. spil af samme titel. Konami derimod har netop sat en ny rekord. Deres World Soccer Winning Eleven 8 (PlayStation 2) blev den 5. august sendt på gaden i Japan og dagen efter havde salget allerede rundet de magiske 1 mio. enheder. Hvis du ikke har hørt om den titel før, skal du ikke fortvivle. I Europa og USA er samme bedre kendt som Pro Evolution Soccer og det er på vej inden længe. Det japanske marked er noget helt særligt og man skal ikke forvente samme hysteri, når spillet udkommer på disse kanter i fjerde kvartal (PC, PS2 & Xbox).

2 KOMMENTARER