I et interview med Cold-ice.com ligger Valves Gabe Newell op til, at Team Fortress 2 vil bruge en helt ny engine – og ikke en forbedret udgave af Half-Life.
Måske skal man ikke lægge for meget i det, men i et (ellers temmelig ringe) interview med Gabe Newell fra Valve på Cold-ice.com, lyder det unægteligt som om, at Team Fortress 2 ikke vil være baseret på en forbedret udgave af Half-Life enginen, men i stedet bruge sin helt egen (og nye) engine. Spørgsmålet og Newells svar:

Cold-Ice: Has the graphics scaling (detailed up close, bland from far away, for smoothness) just been implemented into a much overhauled Quake 2 engine,
or did you design a new engine from the ground-up, or from a different game?


Newell: TF 2 will ship with a new engine.

Hvis dette virkelig er sandt, virker det lidt underligt, at Newell siger det så henkastet i dette interview. Vi følger op med mere, når Valve og Newell har fået mulighed for at kommentere.