Bethesda’s Todd Howard dukkede op på Xbox-scenen for kort tid siden, og han kunne løfte sløret for endnu flere detaljer omkring Fallout 4. Mest interessant var uden tvivl, at mods skabt på PC kan overføres, deles og spilles på konsollerne – helt gratis. At Howard lagde vægt på at nævne “for free” medfører naturligt spørgsmålet: “Har Bethesda droppet ideen om betalte mods?” Overføres, deles og spilles… Måske døde ideen om betaling for mods efter dens korte liv i Skyrim. Ud over dette spørgsmål ved vi nu, at PC-versionen af Bethesda’s næste store rollespil ikke længere har eneret på årelang livsforlængelse i form af mods, hvilket vil åbne døren til fantastiske, spillerskabte oplevelser for millioner af konsol-gamere. Og det er ikke et sekund for tidligt, så denne feature bydes varmt velkommen herfra. Demoen af Fallout 4 i dag viste i øvrigt en lasermuskedonnert, lip-synch der stadig ser imponerende kompetent ud, og et kampsystem, der umiddelbart ser ud til at virke komplet uden brug af VATS. Vi glæder os mere og mere… og mere til den 10. november.


























Ville da være konge hvis konsollerne kunne nyde godt af alle de mods PC ejere har adgang til