Tidligere IGN redaktør Jeremy Conrad har, via et par Twitter-indlæg, sat fokus på Xbox One udgaverne af Battlefield 4 & Call of Duty: Ghosts. Han hævder at de to spil kun kører i 720p på Microsofts kommende konsol. Sony har allerede bekræftet, at Battlefield 4 kører i 1080p på PlayStation 4, og det er allerede kendt, at FIFA 14, Forza Motorsport 5 og NBA 2K14 er blevet bekræftet som 1080p titler på Xbox One. Ryse: Son of Rome kører dog kun i 900p. Conrad smider dog først rigtig benzin på konspirations-bålet, da han påpeger, at embargoen for anmeldelser af netop Xbox One-udgaven af Ghosts er den 12. november, hvor alle andre udgaver har 5. november som embargo-dato, og derved indirekte siger, at der måske er en god grund til at Activision & Microsoft endnu ikke er spyttet ud med specifikationerne til Xbox One-udgaven af Call of Duty: Ghosts. Vi bliver dog meget snart klogere.

20 KOMMENTARER

  1. MS’ håndtering af X1’erens lancering bliver mere og mere vanvittig at opleve for hver dag, som vi kommer tættere på. En siger noget, en anden modsiger dette, og til sidst ender de med at melde ud, at pågældende feature kommer i fremtiden.

  2. #4 well de har jo NÆSTEN samme hardware, med (ifølge redspeeds nyheder) små men betydelige forskelle

    og når det er samme arkitektur, så kan jeg ikke se hvorfor de ikke skulle kunne køre i samme opløsning på begge konsoller, med mindre der er en forskel på ydelsen..

    jeg var også altid skuffet når et ps3 spil kører i 720, og det kan køres i dobbelt så høj opløsning på PC’en..

  3. Og i sidder allesammen og spiller på min 50-60″ tommmer skærme, for ellers har det ikke en skid at sige om det kører i 720P eller 1080P.
    Prof folk kan ikke se forskel på 720P og 1080P på en 40-46 tommer skærm, men tro kan jo som sagt flytte bjerge

  4. #7 jeg kan se forskel på min pc skærm, om mit spil kører i 1080p, eller i 1440p

    samme med ps3 spil..

    det er intet problem.

    jeg spiller ps3 på både 40″ tv eller 110″ lærrede.. og der kan jeg se forskel på begge dele..

    det er altså ret nemt, hvis man kigger efter

  5. #7

    Det er jeg overhovedet ikke enig i. Det kan ses i både spil og video. Desuden er pointen at i herrens år 2013 skal et 4000 kroners “cutting edge” konsol produkt bare kunne 1080p. Lige meget hvor fancy deres upscaler er. Jeg er ikke i tvivl om at X1 på mange måder er en fantastisk maskine, men for mig er det blevet principielt,

    Det er en historisk kluntet launch, som MS har præsteret.

  6. #7: Hvis man sammenligner 720p output på et 720p-TV med 1080p output på et 1080p-TV, så er jeg enig i at forskellen ikke er så stor.

    Men de fleste har vel 1080p-TV, hvor 720p output så vil være opskaleret til 1080p, og så er det altså ikke svært at se forskel i forhold til ægte 1080p.

  7. #5 Det er reelt kun CPU’en der er ens på de 2 systemer(hvor den så har højere clockspeed på X1), så vidt vi ved. GPU’en er lidt mere forskellige på de 2 platforme.

    #7 Jeg spiller på mit 50″ Panasonic TV, ja.

  8. Det handler om balance og prioritering….eller slet og ret, tilpasning til hardwaren i konsollen. De kan selvfølgelig godt finde ud af oppe opløsningen….men det ville selvfølgelig osse betyde at noget andet skulle skæres væk eller drastisk reduceres.

    Vi vil selvfølgelig alle sammen gerne have det hele, men hardwaren i konsollen kan spil udvikleren ikke gøre meget ved.

    Jeg tror på at udvikleren har prøvet at lave det bedste kompromis og vurderet at en reducering i opløsning er mindre ødelæggende for oplevelsen af spillet end at begynde at skære ned på ting såsom explosioner/detaljer for ødelæggelse.

    Hvis I vil klage…så klag til microsoft for ikke at have puttet noget kraftigere hardware i boksen!

    Selv regner jeg med at spille det på PC, men ellers stoler jeg på at udvikleren ved hvad der giver den “sjoveste oplevelse” og ikke folk udefra som endnu ikke har noget erfaringsgrundlag at vurdere spillet fra(det jo ikke udgivet endu)!

    Just my 2 cents!