Kevin Butler, eller rettere skuespilleren der spillede Kevin butler, har indgået forlig med Sony ifølge MediaPost. Fra 2009 til 2012 optråde Kevin Butler-figuren i omkring 20 tv-reklamer for Sony, før han så dukkede op i en Bridgestone-reklame, hvor han spillede Mario Kart. Den slags markedsforvirring med et konkurrerende produkt var, ifølge Sony, et brud på hans kontrakt med dem, ligesom Sony anklagede Bridgestone for at “stjæle” Kevin Butler-karakteren, så de lagde sag an. Lambert erkender begge Sonys pointer i forliget, så han har nu indvilliget i ikke at deltage i reklamer, der viser eller bare nævner noget konkurrende spilunderholdningsprodukt i to år. Desuden skal han de følgende to år give Sony notits, hvis han agter at deltage i nye spilreklamer, da Sony skal have tid til at vurdere, om eventuelt kommende reklamer træder på Sonys rettigheder med Kevin Buter-karakteren. For Lambert er sagen dermed afsluttet, men Bridgestone bekæmper dog fortsat søgsmålet hos domstolene i Californiens Northern District.


























Det er kun fair nok. Det svarer til at Sony bruger Mario som maskot, uden at have en aftale med Nintendo.