Tre dage og £85.000 igen. Det ser desværre en kende sort ud for Peter Molyneux og 22 Cans med henblik på deres gudesimulator GODUS. Men de giver absolut ikke op uden kamp. Udviklerne har kæmpet med næb og kløer for at sammensætte en gameplay-video, hvor vi ser en spændende prototype på GODUS. Videoen byder på en lille tutorial og består af rendyrket gameplay. Der er terræn-justering, opførelse af bygninger og byer og krig imellem stammerne. Ja, GODUS har alt det, en gudesimulator bør have. Men er det nok? Besøg Kickstartersiden, hvis du vil støtte op om projektet.

15 KOMMENTARER

  1. Mon ikke de er lidt skuffet, de havde nok regnet med at få “kassen” fordi det er Peter Molyneux.

    Jeg håber dog at det bliver til noget…

  2. Videoen ligner et udtryk for desperation. Jeg synes stadig, manden skal nosse sig sammen og smide resten af pengene i projektet selv og vise, at han tager de gamere, han åbenbart vildt gerne vil i kontakt med igen, seriøst.

  3. #5 Tjae han har åbenbart kørt firmaet for sine egne finanser siden marts, men det forekommer mig da lidt underligt man bruger et halvt år og 22 mænd på at lave en kasse man kan prikke til.

    Bare havde han fået idéen til at lave et god game noget tidligere, så kunne det være de havde noget at vise

  4. #6:
    Jeg er helt enig, men jeg ved samtidig uendelig lidt om spiludvikling, så om de har spildt tiden og satset på at få pengene ind på hans navn alene, det aner jeg selvfølgelig ikke.

    Personligt ser jeg det sådan, at det er virkelig mange penge at bede om, og de gange (igen i mine øjne), folk er gået amok med donationer, har det enten været på grund af guddommelige koryfæer (Tim Schafer) eller på grund af spil, der ramte helt rigtigt med det, de gerne ville lave (FTL) – og selvom eksempelvis Schafer bad om ret mange penge, beder 22 Cans om noget, der ligner det dobbelte – og deres fælles ry er et gimmickspil, og deres bagmand en person, der i det “hårde” spiller-segment efterhånden har fået et ret så blakket ry; altid bombastiske udtalelser, mere og mere sjældent reelle eksempler på disse.

    Godus lyder da interessant, men jeg kunne aldrig finde på at støtte det: Det er latterligt mange penge at give til en mand, der igen og igen har påkaldt sig en masse opmærksomhed på baggrund af udtalelser, han sidenhen ikke har kunnet leve op til.

    Men okay, jeg har aldrig støttet et Kickstarter-projekt. De to gange, jeg har fundet ting, jeg gerne ville støtte, var skæringsdatoen overtrådt. Jeg har efterfølgende købt FTL, et køb jeg ikke fortryder. Det frygter jeg lidt, jeg ville i det her tilfælde.

    Hvis 22 Can lukker ned for denne Kickstarter og starter forfra med flere håndgribelige eksempler (og måske et krav på under 4 millioner danske kroner), kunne det være, folk smed flere penge efter det.

  5. #7 Er omvendt vild med Kickstarter, men mon ikke den dårlige oplevelse snart lurer om hjørnet hvor de ikke får leveret deres produkt?

    Er dog ganske stor fan af God og Tycoon genren, håber virkeligt den får det pust den skal bruge for at genopstå.

    Så lige nu gambler jeg selv på:War for the Overworld

    Samt: Topia Online

    Man kan sige det nederste spil ikke rigtigt er et god game i den traditionelle sans men det lyder interessant hvordan man kan styre spillet ved hjælp af scripting.

    Hvis man selv kan styre spillets gang via programmeringen er man vel guden over dem alle

    Vil dog sige at jeg har været en smule fristet over GODUS, men han har i den grad forladt sin fanbase for en 5-10 års tid siden.

    Han troede måske hans eksistens var et god-game (hoho)

  6. #8: Jeg er stor fan af ideen bag Kickstarter, og jeg bliver glad, hver gang et projekt sikrer sig økonomisk stabilitet gennem private donationer.

    Det, jeg er træt af, er, når en mand som Peter Molyneux beslutter sig for at hoppe med på bølgen til trods for, at hans navn i den etablerede spilbranche burde kunne sikre ham et projekt på lad os sige 10 millioner kroner, hvor han og hans 22 kolleger kunne skabe Godus.

    I bund og grund synes jeg, det er at slå plat på Kickstarter-modellen, når etablerede navne sætter sig på den: Den her type sider risikerer at blive oversvømmet af projekter fra mere eller mindre (til tider store) etablerede spiludviklere, der ikke burde have behovet for eksempelvis Kickstarter.

    På den anden side kan jeg godt se den generelle idé i at indsamle penge på den måde: Jeg har jo tidligere selv plæderet for, at Rockstar skulle lave et Kickstarterprojekt for at sikre sig udviklingsmidlerne til PC-udgaven af GTA V. Jeg synes, jeg er ret så hyklerisk, når jeg godt kan unde mit yndlingsudviklerhus (der aldrig har skuffet mig med indtil videre ni titler/udvidelser) men ikke kan unde Molyneux samme råderum.

    Det er der, personlig smag sætter ind: Jeg er helt ærligt bange for, at et firma som Activision finder på at yde mikroskopisk støtte og løfte om fast ansættelse til mindre grupper af kreative sjæle, mod at de skaffer pengene til deres første spil på Kickstarter. Og det er et perspektiv, jeg ikke er ubetinget glad for.

  7. #9 Yeah, man skal især huske på at man i princippet yder samme service som en traditonel udgiver/investor gør, forskellen er bare at det i vores tilfælde sådan set er et gratis lån, godt nok med spillet retur, men i udgiverens tilfælde kan der jo være en del mere at tjene.

  8. Var der ikke en historie for ikke så længe siden om at EA bad en indie udvikler om at kickstarte et projekt og så ville de bruge pengene til et helt andet spil?

    Men den ville de ikke være med til!