Godus nåede med nød og næppe igennem nåleøjet, og nu kan Peter Molyneux og 22 Cans få stablet deres gudesimulator på benene. Men hvordan skal det gå med David Brabens yderst ambitiøse Elite: Dangerous? Faktisk ser det ikke alt for godt ud. Der er kun 15 dage tilbage på Kickstarter og der mangler stadigvæk omkring £420.000 før målet på £1.250.000 bliver nået. En ny teaser skal dog nok få flere til at gå ombord, og der er også åbnet op for PayPal-donationer via den officielle hjemmeside. Teaseren kan du se under nyheden, og så krydser vi i den grad fingre for, at backerne strømmer til i sidste øjeblik, som vi så det med Godus.

9 KOMMENTARER

  1. Jeg tvivler godtnok de når det mål, men det er da ikke værre end, at de kan prøve igen. Dog ville jeg nok anbefale med et langt mindre beløb, og så håbe på så meget, som muligt. De burde have nøjes med et mål på 500.000£ efter min mening.

  2. Hvis det bare er space SP spil så giv Faster Than Light (FTL) et go … det er sq meget spas

    Ellers er der sins of a solar empire, endless space, Homeworld 2 med Complex mod … Det er satme sindssygt