Hej – jeg hedder Turok og er født den 1. september 2002. Det lyder som en joke, men den amerikanske afdeling af Acclaim har netop annonceret en Turok: Evolution “Labor Day” konkurrence, hvor det første nyfødte barn, der bliver døbt – eller navngiet – som “Turok” modtager $10.000 i obligationer – og dermed kan financiere sine kommende studier – dog med et lidt mindre kønt navn. Er du eller din kæreste / kone termin her den 1., så kunne det måske være værd at overveje et klækkeligt tilskud til børnechecken. Og så behøver kræet faktisk kun at hedde “Turok” i ét helt år…

6 KOMMENTARER