Selvom Lord of the Rings Online efterhånden har mere end fem år på bagen, så lever det stadig i bedste velgående. Og lige nu sker der faktisk spændende ting. For til september måned bliver der nemlig åbnet op for kamp fra hesteryg. Det sker med udvidelsen “Riders of Rohan”, der er den fjerde store udvidelsespakke til spillet. Riders of Rohan udkommer den 5. september, og vi har i dag en video, hvor udvikleren Turbine viser det nye kampsystem frem. Har vi nogle læsere, der stadigvæk spiller Lord of the Rings Online?

1 kommentar