Vivendi / Universal Interactive er efterhånden ved at have det tunge skyts klar i kampen om computerspillernes gunst. Firmaet har netop meddelt, at Jurassic Park: Project Genesis vil være at finde til Pc og XBox senere på året. Med Project Genesis, vil du få mulig for selv at designe og styre din helt egen “theme park” – bestående af en flok hidsige kødædere, der ikke har det store til overs for tobenede pattedyr. Spillet bliver udviklet af australske Blue Tongue Software.