Sneen er smeltet væk igen, men kulden bider og mørket lægger sig tidligt over det danske land. De fleste af os er så småt gået på juleferie, og det er endnu en gang tid til årets største ædegilde. Men midt i alle julefrokosterne, gaveræset, julemaden og mandelgaverne, har vi også tid til det, som julen rigtig drejer sig om … at spille! Vi har nemlig ferie, hvilket forhåbentlig giver jer alle sammen en masse tid til at få spillet vinterens helt nye spil eller blot indhente et forholdsvist godt spilår. Her på Daily Rush arbejder vi på højtryk på den gigantiske “ÅRETS SPIL” feature, som kommer op inden juleaften. Her vil vi kigge nærmere på de ti bedste spil fra 2012, skribenterne kommer med deres personlige bud og så kårer vi selvfølgelig også vinderen af den store afstemning iblandt alle vores læsere. Selvom julen ringes ind, sker der bestemt stadigvæk noget her på Daily Rush. Vi ønsker jer derfor alle en glædelig jul, og må i få mange hårde gaver og kun få ingen af de bløde. Glade dejlige jul!

12 KOMMENTARER

  1. Rigtig glædelig jul til DR redaktionen + mod teamet.

    Det er da vist forresten første gang Jan ikke står for julespilleren – gad vide om det var lidt vemodigt

  2. Glædelig jul til alle!

    Arbejder i butik, så juleferie, det er kun lige 3 dage, ser skal spenderes i familiens hygge. Så meget spilleri bliver det nok ikke til for mig, desværre. Med mindre jeg får en WiiU i julegave selvfølgelig.

  3. Glædelig jul til alle på DR

    Så står den på mad og druk de næste 4 dage.

    Julefrokost i dag, lille juleaften hos svigerne i morgen, juleaften hos de gamle d. 24 og julefrokost hos nogle venner d. 25

  4. Glædelig jul allesammen!

    Men ferie? Nah. Det hedder læseferie. 4 vilde eksamener i januar.:s

    Fedt julebillede i øvrigt!

    Ps.: Hvor er DR-mandens nissehue?!

  5. Glædelig jul til jer alle! Er i samme båd som #7, så ingen ferie for mig i år. Selv dagen i dag føles lidt surrealistisk.