Sir, You Are Being hunted er et mildest talt skørt nyt spil fra de britiske drenge ved Big Robot. Ganske enkelt går det ud på at overleve i de tågede og lidt uhyggelige britiske marker, alt imens en flok ivrige jagtrobotter er ude på at slå dig ihjel. Det lyder skørt, og det er det skam også. Men spillet ser lækkert ud, og derfor har Big Robot også hevet masser af penge hjem via Kickstarter. De søgte 40.000 pund, men er nu på 68.000 pund med 12 dage igen. Vi har fået en helt ny video fra spillet, der viser masser af gameplay frem. Du skal være snedig, listig og yderst forsigtig, hvis du ikke skal ende på middagsbordet. Dejligt med at spil, hvor du er den jagede, og hvor spilleren ikke er endnu en supersoldat. Spillet er stadigvæk i alpha-stadiet, så der går en rum tid endnu, før vi skal jages rundt på de tilfældigt genererede og ganske stemningsfulde områder. Videoen er under nyheden. Vi er ret vilde med den grafiske stil og den meget britiske stemning, der ser ud til at gennemsyde hele oplevelsen.


























Ser faktisk røvsygt ud, efter min mening.
Spændende ide, men…..
enig sygt!