Kotaku afslører i en længere artikel, at to co-op spiltyper er blevet fjernet fra Bioshock Infinite. Om der er andre co-op eller multiplayer spiltyper, ved vi ikke. Den ene spiltyper var inspireret af tower defense og horde mode. Her ville to spillere blive smidt ned i en legetøjsmaskine, hvor de så skulle forsvare sig imod bølge efter bølge af … legetøj. Den anden co-op spiltype var mere inspireret af Spec Ops fra Call of Duty, hvor to spillere skulle spille sig igennem en række missioner, der lå tæt op ad singleplayerkampagnen. Co-op kunne i den grad være spændende, så det er da en skam, at vi ikke får muligheden for at opleve det. Men vi vil hellere have en god og solid singleplayerkampagne, der kan stå på egne ben uden en påklistret og ganske unødvendig multiplayerdel. Det lyder dog lidt til, at det sejler hos Irrational games. To personer smutter, spillet forsinkes og nu skærer de i spiltyperne. Men præssi Ken Levine forsikrer os om, at Bioshock Infinite skam stadig er på rette spor til en udgivelse i februar 2013.

























