9TO5Mac har via en kilde fra kinesiske Foxconn fået ny information om den næste iPhone. Den går under navnet iPhone 5, og der skulle lige nu være flere prototyper klar hos Foxconn. Hvilken en af modellerne, der bliver den endelige, ved kilden ikke noget om endnu. Ifølge kilden vil iPhone 5 byde på et endnu større display, muligvis produceret af LG, og formen vil endnu engang være symmetrisk i tykkelsen. Dette er som sagt ubekræftede rygter, så tiden må vise, om de taler sandt. Vi glæder os i hvert fald til at se, hvad den næste iPhone kan præstere i forhold til det væld af mobile spil, der vælter ud for tiden. Kan du ikke lige huske, hvem Foxconn er, så er det den kinesiske kæmpefabrik med selvmordsnettene.

























