Danske Zero Point Software kæmper lige nu en indædt kamp om at samle penge ind via Kickstarter til deres ambitiøse Interstellar Marines: Prologue. Det ser i skrivende stund ikke ud til, at de kan nå at komme over målstregen, da de med 6 dage tilbage har samlet $116.000 ud af $600.000 ind. Men vi kan altid håbe. Interstellar Marines: Prologue er som navnet antyder en prolog. Den skulle gerne bane vejen for en stor AAA FPS trilogi. Vi har netop haft en lang og god snak med drengene hos Zero Point Software, som du kan læse alt om i vores store interview. Hvad synes du om deres spilprojekt, og har du meldt dig under fanerne på Kickstarter?


























Så ser det desværre ud til, at jeg får ret: http://www.dailyrush.dk/stories/27285/
Totalbiscuit har også haft en snak med dem, værste interview ever
#2 På hvilken måde? Har du linky?
Jeg har et eller andet med 3D spil der kører i en browser, jeg tænker automatisk “Det er bare ikke godt nok” og så går jeg min vej. Det kan være en fejl at jeg tænker sådan – dog fandt jeg heller ikke en tidligere prototype af spillet spændende. Det virkede alt for generisk.
Sci-fi fps er bare ikke min kop te længere.
Al respekt for deres arbejde, for tingene ser godt ud, det skal de have. Jeg ser bare intet nyt og gameplaymæssigt spændende i det.
Deres mål var imo også alt for urealistiske. Yogscast samlede 560k til deres spil, med et mål på 250k, og jeg er ligeglad med hvor står deres fanbase er, den når aldrig op på højde med den fanskare der følger yogscast, og de kunne ikke samle så meget.
600k er da også fuldstændig vanvittigt.
Jeg er godt klar over det er dyrt at lave et spil… Men man skal nok helst have et stort navn eller allerede have lavet et hit for at kunne samle den slags penge.
De har desværre haft ALT for store ambitioner ifht. at lave et første spil.
Og et epic FPS i Unity? Med et team på 2-3 mand i flere år? Det er useriøst og har været useriøst længe.
Jeg håber alt det bedste for dem, og nogle gange er det også godt at gå efter noget stort.
Problemet er bare her, at mange mennesker har lagt penge (deres spearheads og den “rige onkel”) og tid (deres udviklere der sikkert har knoklet). Folk er blevet solgt på ideen osv. men løb tør for luft til sidst.. man kan bare ikke fortælle den samme historie igen og igen, og vise så lidt fremskridt, og forvente folk lige ligger 600.000$
Det failer pga. dårligt management; en total mangel af anerkendelse af realiteterne.
Ham bag det hele (i videoen osv.) virker til at have en masse gejst og sælger det hele meget godt. Men også lidt for godt. Det er store ord der kommer ud af munden på ham og det som de viser følger bare ikke med. Så får man en underlig fornemmelse af, at han ikke helt har forstået hvor mange folk og penge det kræver at lave et sådan projekt – men mere kører på blind gejst.
Det er ikke nok.
Jeg så ham i 2008 tror jeg på ITU. Det var den samme smøre. Utrolig gejst og mange fede ideer. Men fokus virkede helt underligt – f.eks. arbejdede de på, at lyden inde i hjelmen var anderledes og distance mellem spillere betød noget for akustik osv. Det var bare underligt at høre, at de arbejdede på nogle forholdsvis uvigtige features, når der lå så meget arbejde foran for få udviklere.
De skulle ha’ startet småt. Shippet nogle spil på Unity og bygget tech op. Og når de så havde et team og tech og realistisk projekt, så havde funding også været der.
De når aldrig 600.000$ og det er ærgeligt for dem. Men nok bedre at pengene går til nogen som har en højere chance for at levere..